skip to main |
skip to sidebar
Vi dansede rundt om søerne i København, solen skinnede på vores blege vinter kinder og gjorde dem lyserøde.
Vi havde det godt og nød årets første tegn på forår. Men da det blot var et tegn begyndte vores små fusser at fryse da vi nåede ned til Den franske café på Østerbro. Det var vi ikke de eneste der gjorde, og vi var heldige da vi anskaffede os et bord i vinduet ud til søen.
Mmmh, lige et rigtigt tidspunkt at indtage et godt stykke gulerodskage og en varm kaffe på.
S og jeg kastede os som sædvanlig over en stykke, men fandt en lille skuffelse over den meget fabriksagtige smag den havde over sig. Glasuren var ikke den rigtige bløde glasur med flødeost og citrus, men bare den almindelige kedelige børne glasur, der var blevet helt hård af at stå i en montre hele dagen. Øv.
En gulerod til den.

Min veninde S og jeg ville lave en gave til min anden veninde S som har fødselsdag. Eftersom at vi er fattige studerende ville det være praktisk med en billig som mulig løsning. Derfor faldt vi over projekt: Tanken-der-tæller-gave! Og kastede os over S's mors opskrift på gulerodskage med rosiner og valnødder:
Det skal der i:
300 g sukker
2 dl majsolie4 æg
275 g hvedemel
375 g revet gulerod
1 dl rosiner
35 g hakket valnødder
1 tsk vaniliesukker
* tsk fint salt2 tsk kanel
2 tsk bagepulver
1 tsk natron
Det skal der ovenpå:
200g flødeost
25 g smør
250 g flourmelis
1 tsk vaniliesukker
Olie og sukker røres sammen, hvorefter æggene tilsættes et ad gangen og
derefter resten. Dejen fordeles i små cupcakes bagre og bages i ca. 60 min ved 185 grader. Glasuren røres
sammen og smøres på de afkølede kager ....også spiser man dem

Første gulerodskage.
Èn af mine favoritter har altid været den hjemmelavet fra Laudromat på hjørnet. Hjemmelavet blød gulerodskage. Uhm... Og med flødeostglasur på toppen.
Den kan nogle gange være lidt brændt, men det siger jo bare noget om at den er hjemmelavet og ikke perfekt hver gang!
Der er en masse ingefær i, så hvis man ikke er til det skal man ikke spise sin gulerodskage her!
Det eneste minus er de 38 kroner man skal af med, som ikke altid er lige godt spenderet når kvaliteten er så svingende.
Men alt i alt lever stemningen, betjeningen, atmosfæren, kanderne med ta' selv citrus vand og backgammon spil op til det hele.
Bon appetit!